Nørup/Randbøl kirkebog år 1732 den 4. november: ”Jens Muurmesters Christen af Mørup døbt”.
Forældrene, Jens Madsen (1700-1764) murermester på Engelsholm og Voldborg Christensdatter (1701-1761), boede som det fremgår af godset Engelsholms fæsteprotokol, fra 1731 til deres død som fæstere i et under Engelsholm gods hørende hus beliggende i Mørup i Nørup sogn.
Ægteparret fik to sønner, Christian (Christen 1732-1800) og den otte år yngre Gerth.
Efter læretid hos bygmester Riemann kom Christian Jensen til at forestå adskillige bygmesteropgaver for Lichtenberg.
Christian Jensen blev til Christian Jensen fra Mørup og derefter Christian J. Mørup.
1766 købte Christian Mørup en gård i Ødum og i 1768 giftede han sig med Marie Pedersdatter Møller, datter af mølleren i Røde Mølle på Bidstrup Gods.
Parret fik otte børn. Den sjetteældste, Peder Christiansen Mørup skal vi senere genfinde som den første Mørup i Ingstrup Mølle.

Christian Mørup var blandt andet arkitekten bag tårnet til Gråbrødre kirke i Viborg, Jens Worms skolebygning i Århus, Randers Rådhus, og Grønbæk Hospital.
Som murermester/bygmester/gibsmester stod han bag adskillige projekter med ombygninger og/eller nyopførelser på blandt andet Bidstrup Gods, herregården Mattrup, Granslev kirke, Ulstrup Gods, Clausholm Gods, Søby kirke, Sjørslev kirke, Hvilsager kirke, Linå kirke, Hinge kirke, Selling kirke, Serup kirke, Lemming kirke, Svostrup kirke.
Sidst kendte betydelige arbejde af Bygmester Mørup fra Ødum var opførelsen af tårnet til Sct. Mortens Kirke i Randers 1796.

Den tidligst kendte omtale af Ingstrup finder vi i 1478 i Langebeks Diplomatarium.
I midten af 1600-tallet udarbejdede Johannes Mejer kort over Jylland og Fyn. Ved bysignaturen for ”Engestrup” er afsat to broer. Et med skråt forløb i selve byen og et vinkelret på åen øst for byen. Sidstnævnte må være den stensatte bro, som førte (fører) vejen over åen til ”Møllebakken”.
I 1688 er Ingstrup blevet opdelt i to byområder Sønder Ingstrup og Nørre Ingstrup, således som det også fremgår af Kongelige Videnskabernes Selskabs kort fra 1791.
Føst med udskiftningskort udarbejdet i 1788, fæstebreve fra samme tidsperiode og brandtaksationer i begyndelsen af 1800-tallet får vi en klar placering og beskrivelse af gårde og huse i Ingstrup.
Ret hurtigt efter udskiftningen får fæsterne mulighed for at overtage gårdene til selveje og udflytning fra byen begynder.

Møllen havde gennem århundreder ligget øst i byen.
Udgravninger, foretaget af Nationalmuseet i 1940, i den da tørlagte mølledam frilagde en understen på ca. 85 cm, rester af egestolper, stensætning og en del potteskår. Güdmund Hät daterede møllen til 13-1400 årene, men på grund af 2. Verdenskrigs udbrud blev fundet aldrig offentliggjort.

 Denne skvatmølle blev med stor sandsynlighed afløst af en under– eller overfaldsmølle i slutningen af 1500-tallet. For at få tilstrækkeligt fald på vandet blev der lagt en dæmning længere nede ad vandløbet, hvilket har fået lodsejere til at klage. Derfor finder vi et dokument fra 1578, hvor møller og bønder blev frikendt for anlæggelse af den dæmning, de kun har lavet på kongens befaling.

Frem til 1806 hvor møllen overgår til selveje tilhørte den gennem de forudgående 300 år  Himmestrup Gods.
Ikke alle fæstere af møllen har kunnet opnå et godt udkomme. Således finder vi i Jyske Samling et retsdokument fra 1607 hvor Erik Kaases enke rejser sag mod mølleren for at være dragen af møllen før hans tid var og ladet den vordeløs. 

Ved udskiftningen ejes Ingstrup Mølle af Juul, Viskum Hovedgaard.

I 1787 stæder og fæster Juul Ingstrup Mølle til Jens Nielsen på de i fæstebrevet nævnte vilkår hvoraf, det blandt andet fremgår, at ...Møllehuset og mølleværket, som nu af nye ere opført på min bekostning … og ...Ingstrup Mølle, som nu da byen skal udflyttes af fællesskabet, bliver tillagt 4 skæp agger og engs hartkorn, så den nu skylder med hvad den  til forhen var henlagt af agger og eng - 0 td 6 skp 0 fdk 0 album og mølleskyld 3 td 5 skp 3 fdk 0 alb.

Dateret 28. juni 1805 opsiger Jens Nielsen sit fæste:

Da jeg har afstaaet mit fæste og lovligen opsagt samme, saa afleverer jeg hermed mit fæstebrev, som tilstaaes af .                                                                                                 Ingstrup Mølle 28. Juni 1805    -      Jens Nielsen

Peder Chr. Mørup (1779 - 1845) fødtes i  Ødum og efter endt skolegang blev han ansat som skriver på Bidstrup Gods og fik senere samme stilling i Ulstrup. Ved folketællingen 1801 finder vi Peder Christian Mørup i Sønder Vinge på Ulstrup Hovedgaard hvor han beskrives som: Skriver Karl, 22 år, Ugift.
I 1805 overtog han Ingstrup Mølle og får skøde på møllen tinglæst 12/2. 1807.

Et indtryk af møllens daværende bygninger og kværne. får vi gennem de bevarede brandtaksationer, der for Ingstrup Mølles vedkommende blev foretaget 1806 i forbindelse med overgangen til selveje:

Ingstrup Vandmølle ejes og beboes af signiør Peder Mørup.

a. Stuehus og møllehuset østen i gaarden 12 fag, 10 alen dyb, ege under– og fyr overtømmer, dels murede og dels klinede vægge, straaetag, til stue, kammer, køkken og bryggers, med lovt, vinduer og døre, en jernbilæggerkakkelovn, en indmuret kobberkedel paa 3/4 tønde, samt 2de skorstene og en bageovn, dels af sten dels af ler, men skorstenspiberne blot af brændte sten, takseret ’a fag 34 Rdl. 1 mark, - er 410 Rdl.

b. Mølleværket ere indrettet i stuehusets nordre ende, bestaar af 3 kværne, som ikkuns har et vandhjul, der gaar med overfalds vand, disse 3de kværne med alt tilbehør:
1. rugkværnen for 500 Rdl.
2. boghvedekværnen for 400 Rdl.
3. pillekværnen for 400 Rdl.
· er 1300 Rdl. 

c. Det vestre hus, 12 fag, 9 alen dyb, ege under– og blandingsovertømmer, klinede vægge og straatag, til lade, stald, fæ– og faarehus, takseret pr. fag til 20 Rdl. - I alt 240 Rdl.

I alt 1950 Rigsdaler

1843 udfærdiges skøde til søn, Christian Pedersen Mørup og aftægtskontrakt til forældrene Peder Christian Mørup og Inger Sørensdatter. Christian P. Mørup gifter sig samme år med Mette Marie Pedersdatter.

 VANDMØLLEN SUPPLERES MED EN VINDMØLLE

Gennem århundreder var Ingstrup Mølle udelukkende vandmølle.
Frem til slutningen af 1500-tallet må det formodes at have være skvatmølle.
Fra 1570’erne hvor der etableredes dæmning har der været tale om under– eller overfaldsmølle.
Fra 1780’erne ved vi, at vandmøllen er opbygget som overfaldsmølle.

Vandløbet, der leverede trækkraft til  vandmøllen, havde sit udspring ved Stigsbro ved Loldrup og løb gennem Vansø i hvis udløb mod øst Ingstrup Mølle havde ret til at opstemme vandet med stigbor. Videre fortsatte vandløbet ned gennem ”Lillesø” til den opdæmmede mølledam ret vest for vandmøllen. Fra møllen fortsatte åløbet til Tjele Langsø.

Christian P. Mørup planlagde i midten af 1800-tallet at opføre en vindmølle som supplement til vandmøllen.
I 1850’erne ansatte han nogle tyske teglbrændere til i en teglovn ved Sorthøj øst for møllen at brænde de 65.000 teglsten, som vindmøllens krop skulle mures op af.
Vindmøllen opførtes i 1856 - 1857 på Blæsbak øst for vandmøllen. Møllebyggemesteren hed Lund og opførelsen  krævede beskæftigelse af mange mænd.
Vinger og kværnsten hentedes i Randers havn. Jernvarer var leveret fra firmaet Snefoigt (Snefog) i Dumpen i Viborg.
Vingerne var af pitspine og med sejl. Møllen var grundmuret op til hatten. 4 sten tyk forneden og 2 sten tyk foroven. Hatten var beklædt med tagpap påført tjæreolie.
Møllen var 5 etager høj og vingerne havde en længde på 33 alen. Vingerne havde fra starten lærredssejl og hatten skulle drejes mod vinden ved håndkraft. I 1895 forsynes møllen med selvkrøjer og vingerne med klapper af træ.
Prisen for opførelsen af vindmøllen beløb sig til ca. 7000 rigsdaler.
Et lille hus, køreport, er tilbygget vindmøllen i syd. 4 fag og 7½ alen lang og 11½ alen dyb i grundmur og asfaltbeklædning til tag, til staldplads til møllegæsterne.

MØLLENS EGEN SMEDJE

Christian P. Mørup var gift med Mette Marie, datter af smeden i Mollerup.
I 1840’erne flyttede Mette Maries forældre på aftægt i Ingstrup Mølle. Smedjebygningen og inventar blev medbragt og genopført som aftægtsbolig yderst i haven mod øst.
Huset nedbrændte i sommeren 1864 og samme år blev det genopbygget 10½ alen lang og 9 1/4 alen dyb. Grundmur i tegl, fyr overtømmer, stråtag og loft af træ.

Ved nedtagning af bageovnen i smedjen fandtes flere jernplader fra bilæggerovne indkapslet i leret over ovnen. Jernpladerne har haft det formål at holde på ovnens varme.
Ved stien frem til døren fandtes en stor sten (bautasten) med isat jern op og henover stien.
Smedje og bagehus havde brug for vand. En stor egetønde var placeret over en kraftig kilde og dannede brønd.
Huset blev nedbrudt i  1982 hvor daværende e jer lod det af brænde.

Christian Mørups ældste søn, født 1844, Peder Christiansen Mørup overtog Ingstrup Mølle ved Faderens død 1879.

Peder Chr. Mørup blev 15. maj 1880 gift med Ane Margrethe Pedersen. Sammen fik de 5 børn. Yngste barn, Christen Pedersen Mørup født 1887, bliver den næste til at overtage Ingstrup Mølle. Ældste barn overtog i 1911 en på møllejorden længst mod Vejrum nybygget gård. Næstyngste Marie Pedersen Mørup 1886-1967. Forblev ugift (”faster” Mie).

ET ”MODERNE” WC

Langs med staldbygningen i syd lå den store mødding inde på gårdspladsen. Over møddingen var der på piller bygget et WC. Et lille bindingsværkshus inde i hvilket, der var et langt bræt med 2 huller ved siden af hinanden. Alt plumpede ned i møddingen. Hvornår den er opført vides ikke, men vi ved, at den med  sikkerhed var i brug i slutningen af 1800-tallet.

12-årige Christen Mørup skriver 2/2. 1899 i Ingstrup Skole følgende om sit hjem:
Beskrivelse af mit Hjem i Ingstrup By,; min faders Navn er P. C. Mørup; Ingstrup Mølle er en Gaard med Grundmur, Udhusene med Rør og Straatag. Stuehuset med Skiffertag, 36 Vinduer, 4 Yderdøre, 3 Skorstene, 9 Kør, 6 Heste, 20 Faar, 30 Høns, 3 Ænder, 2 Hunde, 5 Katte, 6 Svin, 3 Gæs.

Viborg Stifts Folkeblad 9. november 1910:

 ILDEBRAND

2 af Udlængerne til Ingstrup Mølle, tilhørende P. Christiansen Mørup, Rødding Sogn, nedbrændte i Forgaars fuldstændig.
Gaardens Besætning reddedes, hvorimod al den indavlede Sæd og Hø brændte tilligemed noget Kraftfoder. Da der en tid var Fare for, at en nabobygning ogsaa skulde gaa med i løbet, lod Brandfogeden sende Bud efter Sprøjten i Foulum, og da denne var i god Stand og Mølledammen nær ved Haanden, lykkedes det at indskrænke Ilden til de 2 udhuse. Brandlidte lider et betydeligt Tab ved Branden, da han havde lavt forsikret og ikke har fået omforsikret i mange år.

  MØLLEDAMMEN FORSVINDER 

Allerede her i begyndelsen af 1900-tallet begyndte mølledriften at stilne af. Flere gårde opførte efterhånden jernvindmøller, fik hestegang og senere petroleumsmotorer. Derfor kunne vandmøllen nu undværes i mølledriften og i 1911 blev opstemningsretten solgt til de ovenfor liggende 9 lodsejere for 10.500 kr.
Mølledammen blev tømt og åen uddybet for at frembringe en vandstandssækning i de ovenfor møllen liggende vandlidende arealer. Derved forsvandt også Lillesø.

 NYE STALDBYGNINGER OG LADE 

For de ved salget af opstemningsretten indkomne  penge kunne der opføres nye staldbygninger til erstatning for de nedbrændte.
Samtidig lod Peder Chr. Mørup en gård opføre på en del af møllegårdens jord. Gården blev overtaget af Peder Mørups ældste søn.

 Beskrivelse af vandmøllen

I 1912 overtog  Peder og Ane Margrethes yngste barn,  Christen Pedersen Mørup Ingstrup Mølle. I 1915 giftede Christen Mørup sig med Mary Vilhelmine født Vestergaard. Sammen fik de 5 børn: Peter 1916, Ole 1918, Karen 1920 Anna Margrethe 1922 og Bodil 1926.

Op gennem første halvdel af 1900-tallet bliver der stadig mindre og mindre søgning til møllen og i 1942 tager Chr. P. Mørup konsekvensen og sælger vindmøllens vinger og møllens kværne m.m. for 2.000 kr. til genbrug i Vestermarkens  mølle - Elsborg Mølle,

  Christen P. Mørup mindes møllen - digt skrevet 1947

 Den gamle Mølle

Den havde fordum Søgning nok
af Bøndervogne mange
der ofte holdt en trolig Flok
og vented Timer lange
mens Møllens Vinger drejed raskt
og Møllesvendens sprog blev knapt
naar korn i Tøndevis paa Kværn
blev Mel til sultne Munde. 

Og Mølleren med gæstfrit Smil
bød ind til Mølledramme
Han glæded sig ved Kværnens il
og skæmteord saa mange
der Snak og Latter fik paa gled
mens hans Toldersæk blev fed
og alting kom til Huld og Skred
bag Møllegaardens Porte 

Men tiden gik fra Mølleren
da Bonden kom til Roret
Nu ager faa til Møllen hen
der er saa tyst om bordet
paa Bondens Gaard en Motor stærk
gir sving til egen Kværn og Værk
paa Møllevejen gror der Græs
og Svenden bort er draget. 

Nu Vinden gaar som oftest frit
igennem Møllens Vinger
det hænder dog men ikke tit
at rundt de festlig svinger
dog Møllen giver Egnen Præg
kønt lyser Møllegaardens Væg
Den staar og minder om en Tid
der snart er helt udrunden.

I 1948 sælger Chr. P. Mørup Ingstrup Mølle til en svigersøn Albert Thuesen - for selv, sammen med sin hustru Mary, at gå på aftægt.
Året efter i 1949 afhænder Albert Thuesen Møllegården til Ole Vestergaard Mørup, søn af Chr. P. Mørup. 

Ole Mørup overtager sammen med sin hustru Marie Magdalene Mørup (født Pedersen) Ingstrup Mølle på et tidspunkt hvor mølledriften for længst er en saga blot. Gårdens udkomme er således udelukkende baseret på det tilhørende landbrug. Men gårdens jordarealer var så langt fra de bedste landbrugsarealer - de forudgående slægter havde mølledriften og ikke landbruget som primært udkomme.
Ole Mørup må derfor tænke i nye baner for at skaffe et rimeligt udkomme. Det Møllegården har til forskel fra mange andre landbrug er det åløb  som tidligere leverede vandkraft til møllen.  

Ole og Marie Mørup fik fire børn. Børge Vestergaard Mørup 1943, Sigfred Vestergaard Mørup 1945, Peder Christen Pedersen Mørup 1949 og Poul Vestergaard Mørup 1951.
 

EN NY ÆRA BEGYNDER

I 1950’erne  købte Ole Mørup jordarealerne nord for gården (”Møllebakken” og ”Mergel-graven”) og frasolgte arealer ”Overmarken” til opførelse af et husmandsbrug.
Samtidig havde Ole Mørup fundet frem til en ny udnyttelse af åens (”bækkens”) vand.
Op gennem 50’erne og 60’erne etablerede han et ørreddambrug i engarealerne mod øst. Åens vand blev suppleret med flere nye vandboringer.

 I 1970 frastykkede Ole Mørup dambruget og på Mølletoften  byggede han en ny villa. Møllegården blev solgt samme år.  

Efter salget af møllegården nedbrød de nye ejere vandmøllebygningen og det gamle smedjehus i haven.