Inde hos Faderen staar en gl. mand ved Navn Carl Christian Mogensen, der egentlig hører hjemme i Nr. Vinge, men havde været en Tur i Viborg og nu var paa Tilbageveien. Den paagældende person der er en ældre og meget forfalden Mand kom ind paa Gaarden ved den tid, da afhørte var henne at røgte Kreaturerne, men forlod under dette Arbejde afhørte og gik over til Faderen, hvor han forblev indtil de gik ind og spiste, da han fulgtes med dem. Efter Middagen forlod Mogensen Gaarden. (tekst mangler)

---- i Udhuset efter Middagen, idet han saa ham gaa ud af Gaarden.

Afhørte bemærkede ikke noget som helst særligt, da han sidste Gang var i Gjæstestalden; hverken han eller Mogensen røg Tobak derinde, afhørte ryger i det hele taget ikke; hvorvidt han Fader har røget under Arbeidet igaar i Gjæstestalden, kan afhørte ikke med Bestemthed sige, men under selve Tærskearbeidet, røg han i hvert Tilfælde ikke, men afhørte forklarer paa Anledning, at Faderen i øvrigt ryger meget ogsaa unde Arbejdet. Afhørte ser ikke nogen Pibe oppe paa Loftet igaar og ej heller nede i selve Gjæstestalden. Afhørte forklarer derefter, at da de havde spist deres Middagsmad, gik Faderen, saavidt afhørte kunde se over i Svinestalden, medens afhørte selv kort efter gik over i Foderloen for at knuse Kager. Da afhørte kom ud fra Foderloen, saa han Faderen, der var paa vei fra Svinestalden og omkring Møddingen. Afhørte spurgte ham, om der var noget Grutning til Kreaturerne, men uden egentlig at vente paa noget Svar herpaa, gik han forbi Faderen over til Møllen for at hente Grutningen, og dan han paa Tilbageveien med denne kom forbi Døren til Gjæstestalden, saa han at der var Ild derinde, og han smed hurtig Grutningen og da han tillige saa, at Faderen stod derinde og trampede paa noget brændende Halm, saa løb han efter Spande og alarmerede samtidig Søsteren, Marie, der havde været beskjæftiget med Malkning. De løb begge ind i Gjæstestalden med Spanden, og der var der Ild i (tekst mangler)

 

De kastede baade Vandet og Mælken paa det brændende Halm og skyndte sig op paa Loftet, hvor de da saa, at der var Ild, baade i nogle Vipper og andet Affald fra Maskinen og et Knippe Rug der sad sammen med mange andre ovenover og  bagved Maskinen. De kastede vel Vand paa det brændende; men Ilden bredte sig med en rivende Hast og de maatte hurtigt ned fra Loftet; der var da allerede kommet Naboer til. Afhørte  siger at han lagde ikke Mærke til, om der var Ild i Remskiven eller andre af Maskinens Trædele. Jernaxelen var anbragt i et Træleie – Omkr. Havde det en Trærist -. Denne Trærist bestod af 2 dele , som hver for sig var udskaarne i Midten, der hvor de mødtes, saaledes at Jernaxelen kunde dreje i det saaledes fremkone Leie. Delene var boltede sammen; hvorvidt der var kommet Smørelse i denne Trærist, ved afhørte ikke. Træristen var anbragt lige over de Avner m.v. hvori han først saa Ilden oppe paa Loftet og afhørte maa antage, at Ilden stammede fra at denne Trærist er blevet opvarmet ved Gnidningsmodstanden, saaledes at der til sidst er gaaet Ild i den. Afhørte selv var sig uden Skyld i Ildens opkomst og han kan ikke tænke sig at nogen Mennesker derudi kan have foraasaget den. Alt levende paa Gaarden blev reddet.

 

 

Derpaa mødte Ungkarl Christen Nielsen, 49 Aar gl., boende hos sin Broder Daniel Nielsen i Ingstrup en af Brod….

… opmærksom paa at det røg en del nede fra Møllegaarden; han og flere af hans Husfæller skyndte sig ned mod Gaarden og efterhaanden som de nærmede sig den, hvortil de kun havde nogle faa Minutters Vei, blev Røgen stærkere og stærkere. Man var klar paa, at der var Ildebrand og afhørte skyndte sig over i Kostalden og begyndte at løse Kreaturerne og andre kom til og hjalp ham hermed. Vidnet var ikke henne for at se Ilden, idet han havde nok at gjøre med sit Redningsarbeide og han kan derfor ikke forklare noget nærmere om, hvor Ilden havde fat til at begynde med. Han kan kun forklare at han efter Røgen kunde skjønne, at Ilden  maatte være opstået i den Ende af det nordre Udhus, der vender hen mod Vandmøllen. Afhørte kan ikke give nogen Forklaring om Ildens Opkomst; men han tror bestemt ikke, at hverken Brandlidte eller nogen af hans Husfæller med Vilie har foraasaget Ildebranden. Afhørte ved nok, at Brandlidte ryger en Del Tobak, men han har aldrig selv konstateret eller hørt at han skulde udvise nogen Uforsigtighed med Ild.

 

Herpaa fremstod Brandlidte, Gaar & Mølleeier Peder Christiansen Mørup af Ingstrup, der forklarer, at han igaar Formiddags forinden Tærskeværket skulde benyttes, smurte Maskinen alle Vegne og han er vis paa, at han har smurt den ordentlig overalt. Foreholdt at han Søn har forklaret, at afhørte til ham skal have udtalt, at han havde smurt alle Vegne, hvor han kunde se, siger afhørte, at det mindes han ikke at have sagt, men det passer i hvert Tilfælde, at Maskinen blev smurt overalt hvor den skulde smøres. Han pleier al Tid selv (tekst mangler)

.. han ogsaa under Arbeidet med at smøre Maskinen ikke røg Tobak og eiheller havde Piben hos sig. M.H.T. Tærkearbejdet og hvad dermed sker i Forbindelse, forklarer han derpaa i Overensstemmelse med den af hans Søn Martin afgivne Forklaring. Da afhørte forlod Gjæstestalden med den af Sønnen omforklarede Mogensen, bemærker han ikke noget som helst særligt i Udhuset. Efter endt Middagsspisning gik han over for at røgte Svinene og derpaa ud neden for Vandmøllen, og han opdagede herfra, at der kom Røg ud af de Vinduer, der var anbragt i Gjæstestaldens  nordlige Mur, og han ilede depaa ind i Gjæstestalden, hvor han havde opdaget Røg og noget Ild, uden at han nærmere kan beskrive hvor. Umiddelbart efter kom hans Søn Martin og Datter Marie tilstede og de forsøgte at slukke.

Afhørte fralægger sig bestemt al Andel i Ildebranden. Den eneste Forklaring han kan give paa dens Opkomst er den, at den skyldes Tærskeværket, men hvorledes det nærmere er gaaet til kan han ikke udtale sig om.

Afhørte har sine Bygninger forsikrede i Landbygningernes alm, Brandforsikring for i alt 17.160 Kr. og Løsøret i Rinds og Nørlyng Herreders Brandforsikring, uden at han ved for hvor meget. – Alt afhørtes indavlede Sæd og Hø er brændt foruden en Del indkjøbt Sædekorn. De nedbrændte Bygninger ere opførte i 70’erne .

Afhørtes Eindom er vurderet til 27.000 Kr. til Eindomsskyld og behæftet med oprindelig 16.800 kr. til Krediforeningen i Viborg; desuden har han løs Gjæld til op imod 1000 kr., væsentlig hidrørende fra Indkjøb af Sædkorn og Foderstoffer. Foruden Eindommen med hvad derpaa findes, vil afhørte ikke eie noget af Betydning.

 

Derefter fremstod hver for sig Brandlidtes Hustru Ane Margrethe og Datter Marie 24 Aar gl. der afgav Forklaringer det igaar passerede, hvilke Forklaringer dog ikke frembød noget af interesse.

(tekst mangler)

 (Afhøring af Brandfogeden): 

….. af Sdr. Ingstrup, der forklarede, at igaar ved 1 Tiden, da han opholdt sig indenfor sit Hus opdagede Ild og Røg fra Møllegaarden, hvorfor han skyndte sig derned, hvor der da allerede var kommet Fremmede tilstede. Det blæste ikke saa lidt igaar fra sydvest og det betød stor Anstrengelse  at redde Gaardens andre Bygninger. Taget paa den nordlige Udhusbygning var ved afhørtes Ankomst til Brandstedet allerede skreden ned. Han fik rekvireret den nærmeste Sprøjte, nemlig fra Foulum – i Rødding By findes ingen Sprøjte -  Afhørte ved intet som helst om Ildens Opkomst, men han føler sig aldeles avstemt om, at hverken Brandlidte eller hans Husfæller har nogen Andel i Ildebranden, som han efter hvad han har hørt, tænker sig kun kan stamme fra Tærskemaskinen.

Gardens beboere er kun Brandlidte, hans Hustru og deres 2 Børn. Han og Folk i Mindelighed anser Mørup for at være en Mand der i økonomisk  Henseende er velstillet og godt over sine Sager.

Afhørte mener med Bestemthed at Brandlidte lider Tab ved Branden, da Bygningerne er forsikrede alt for lavt, efter hvad han har hørt.

Afhørte foreviste sluttelig en Brandbog der var ordentlig ført og som udviste, at det sidste Brandsyn paa Møllegården er afholdt d 27’ f.M. uden at der er udsat Mangler.

 

Retten hævet

Underskrevet af Krarup og  2 Vidner