At Peder Christiansen Mørup (1779-1845) fik stillinger som skriver på Bidstrup Gods og fuldmægtig på Ulstrup Gods for derefter at overtage Ingstrup Mølle som første selvejer af møllen var vel nærmest noget der lå lige for, når vi ser på hans forfædres beskæftigelse.

Faderen, bygmester Christian Jensen Mørup (1732-1800), udførte mange bygningsmæssige opgaver for ejerne af de store godser i midtjylland. Moderen, Marie Pedersdatter (1742-1796), var ud af mølle slægt og hendes morfar var herredsskriver.

Marie var datter af Peder Laursen (1710-1749) og Anna Laursdatter Hammer (1715-1774). Faderen var fæster af Røde Mølle i Granslev sogn. Møllen hørte under Bidstrup Gods. 
Peder Laursen var født i Røde Mølle og overtog fæstet af møllen efter sin far. Den 3. juni 1735 blev forældrene gift i Hadsten. Anna havde tidligere været gift med daværene foged på Friisenborg Rasmus Brund, der døde ca. 1734. Efter Peder Laursens tidlige død som 39-årig giftede Anna sig for 3. gang 1750 med Niels Schmidt, næste fæster af møllen.

 

I skiftet efter Peder Laursen (Bidstrup Skifteprotokol) nævnes følgende børn:

G 240 71 10/12  
278, 9.oktober 1749, Røde Mølle  
Peder Laursen, død  
Anne Lauridsdatter, enke  
Deres børn:  
Elisabeth Pedersdatter, 16 år  
Anne Marie Pedersdatter, 12 år  
Laurids Pedersen, 10 år  
Rasmus Pedersen, 8 år  
Marie Pedersdatter, 6 år  
Erich Pedersen, 4 år  
Maren Pedersdatter, 1 år  
Erich Lauridsen af Hadbjerg mødt for enken  
Børnenes halvfarbrødre Søren Pedersen af Snastrup Mølle og Kei Pedersen i Hadsten Mølle

 

I skiftet efter Anna Laursdatter Hammer (Bidstrup Skifteprotokol 1769-1819) nævnes følgende børn:

G 240 72 4/16
91, 8. august 1774, Røde Mølle
92, 5. september 1774
93, 26. oktober 1774
Anne Laursdatter, død
Niels Smith, enkemand
Hendes børn:
Laurs Pedersen, 35 år
Erich Pedersen, 28 år
Lisbeth Pedersdatter, 40 år ~ borger Niels Bach i Randers
Anne Marie Pedersdatter, 37 år ~ degnen Dahlsen i Galten
Marie Pedersdatter, 30 år ~ Christian Mørup i Ødum
Maren Pedersdatter, 26 år, trolovet med Niels Jensen (Krogsgaard), ladefoged på Bidstrup
Børnenes fader Peder Laursen, død ca. 1749
Herefter følger et langt skifte hvori blandt andet nævnes 3 huse og 2 agre i Randers samt 1 stor sølvkande med årstallet 1743 (sidstnævnte er sandsynligvis den i skiftet efter Peder Laursens far nævnte sølvkande som han, faderen, havde skænket Peder).

 

G 240 72 5/16  
109, 15. maj 1775, Bidstrup  
Der er kvitteringer for modtaget arv efter møller Peder Laursen og hustru Anne Laursdatter i Røde Mølle:  
Underskrivere:  
L P Snedeker  
E P Møller  
Niels Bach ~ Elisabeth Pedersen Møller i Randers  
Hans Dahlsen ~ Anne Marie Pedersdatter Møller  
Mørup ~ Maria Pedersdatter  
Niels Krogsgaard ~ Maren Pedersdatter Møller

Marie Pedersdatters farfar Laurits (Laues) Nielsen (1669-1740) blev født i Toustrup Mølle i Dallerup sogn, Gjern Herred. Han giftede sig første gang 1705 med Elisabeth Mortensdatter (?-1732) daværende møllerenke i Røde Mølle efter forrige møller Peder Frandsen. Elisabeth døde 1732 i Røde Mølle hvorefter Laurits Nielsen giftede sig 2. gang den 12. juli 1733 i Dollerup med Mette Pouldatter, datter af en rig selvejergaardmand i Dollerup.

 

Ved første ægteskab med Elisabeth overtog Laurits fæstet på Røde Mølle, Granslev sogn. Ægteparret fik to børn: Øllegaard Lauesdatter, som blev gift med Niels Jespersen i Voer Mølle, og Peder Laursen, som blev gift med datteren af herredsskriver Laus Marcussen Hammer. Sønnen Peder Lauersen overtager fæstet af Røde Mølle ved moderens død, hvorefter Laurits Nielsen flyttede tilbage til Toustrup Mølle.

 

Laurits og Mette boede tre år i Toustrup Mølle hvor de fik to børn, Poul og Elisabeth. I 1733 fæstede Laurits Lille Mølle (også kaldet Skannerup Mølle), her fik de deres tredje og sidste barn, Berthe.

 

Ved faderens død 1733 havde Laurits Nielsen arvet halvdelen af Toustrup Mølle. Den anden halvpart af møllen ejedes af Laurits Nielsens svoger Laurids Poulsen gift med Laurits Nielsens søster Mette og samtidig halvbroder til Laurits’ hustru, Mette Poulsdatter.

 

I den periode hvor Laurits og Mette boede i Toustrup Mølle opstod der uenighed med Laurids Poulsen men i 1737 havde de tilsyneladende fået trådene reddet ud, for da oprettede de to svogre en kontrakt vedrørende Laurits Nielsens fordring i Toustrup Mølle. Indledningen lyder således:

”Vii Underskrefne Lauridz Nielsen i Lille Mølle og Lauridtz Pouelsen i Toustrup Mølle, Ere, i Dend Hellige Trefoldigheds Navn, efter Mange imellem os svævende Desputer, Ved goede Venners mellemhandling, Wenlig og vel forligte, saaledes;…..” Resten af kontrakten angiver, hvad Laurids Poulsen skulle betale til Laurits Nielsen for Toustrup Mølle.

I 1733 fæstede Laurits Nielsen Lille Mølle i Skannerup sogn og her døde han i 1740.

 

At han har været en efter datidens forhold meget rig mand fremgår tydeligt af skiftet efter ham – men på hans gravsten – som stadig findes i våbenhuset i Skannerup kirke – gives han også et eftermæle som en ærlig og trofast mand.

Skiftet efter Laurits Nielsen er dateret 2. november 1740 og er indført i Skanderborg Rytterdistrikts skifteprotokol 1738-1743, side 256.

 

I sin indledning indeholder skiftet, at den 2. november 1740 var der samling i boet efter afgangne Laurits Nielsen Møller, som boede og døde i Skanderup Mølle, til fremme af et skifte efter den salig mand imellem hans efterladte enke Mette Poulsdatter og hans og deres fælles børn, nemlig af hans 1. ægteskab med for længst afdøde Elisabeth Mortensdatter: 1. Øllergaard Lauritsdatter, 2. Peder Laursen, møller i Røde Mølle. Af hans sidste ægteskab med enken var der 3 børn: 1. Elisabeth Laursdatter, 7 år, 2. Poul Laursen, 5 år og 3. Dorthe Laursdatter. På sønnen Peder Laursen af 1. ægteskab på hans vegne i hans svageligheds forfald var mødt hans svigerfar: Sr. Erik Laursen, Herredsskriver i Galten-Houlbjerg og Vester Lisbjerg Herreder.

For de 3 umyndige børn af sidste ægteskab blev antaget til formyndere Sr. Nichel Hess fra Houlbjerg, Jens Mogensen af Mølhauge samt deres morbroder Søren Poulsen fra Dollerup. Enken antog som sin lavværge præsten Peter Fabich i Gjern.

 

Indledningsvis oplyses det, at dødsfaldet indtraf den 7. oktober 1740, og at man samme dag foretog en registrering og vurdering af boets effekter og iblandt boets mere værdifulde ting kan nævnes:1 udpuklet sølvbæger med initialerne: Jens Andersen, møller og årstallet 1697 indgraveret, var forsynet med låg, vejede 43 lod og sattes til en værdi af 24 rdl. 3 mk., to små bægre med initialerne P.F.S.K.  U.J.D.W. samt årstallet 1704 indgraveret, vejer 15 lod, 7 rdl. 3 mk.,  1 do med initialerne C.F.-S.K. årstal 1697, vejer 6 lod, sat til værdi af 3 rdl. 6 sk., 1 sølvkar med navnet H.Engel og H.Dalmer, årstal 1697, vejer 8 lod og var 4 rdl. Værd. 8 små gammeldags søvskeer med runde skafter og knopper, 5 do med flade skafter, i alt vurderet til 19 rdl. Og 3 mk., 1 sølvkrus med låg, initialerne L.N.S.M. og årstal 1730, sat til 3 mk. Af kobberting var der 1 kobberkedel i grue 16 rdl. Værd, 1 kobbertønde på ½ tøndes rum, 1 liden gl. do, 1 kobberpotte og 1 fyrfad.

Af andre ting kan nævnes 1 messingmorter med jernstøder 2 rdl., 1 jernkakkelovn til 8 rdl.

 

Den salig mands gangklæder:

1 gl. grå klædeskjole m. vest 2 rdl., heri var der 45 sølvknapper til en værdi af 3 rdl. 4 mk. og 8 sk., 1 gl. sort kjole med vest og bukser, 2 gl. stribede brystduge, 1 grå vadmelskjole, 1 gl. blakket vest, 1 skindvest og 2 par do bukser, 3 par grå uldne strømper, et par sorte sko med gule metalspænder, 1 par sølvskospænder, 2 gammeldags forede huer, 1 hvid ulden nathue, 1 stok med en liden sølvring, 1 hat, et par gamle støvler og et par gamle skindhandsker.

 

Af dyr og besætning i møllens landbrug:

1 sortbrun hoppe, 10 år, 8 rdl., 1 sort hest, 9 år, 7 rdl., 1 do, 11 år, 4 rdl., 1 gl. udlevet hoppe, 4 mk., 1 sort hesteplag, 2 år, 1 rdl. 2 mk., 1 liden mærplag 1 rdl., 1 blakket ko, 3 rdl., 2 stude og 4 ungstude, 11 rdl., 14 gl. faar, 7 rdl., 4 årings do og 6 lam, 3 rdl., 9 vinterfødte svin, 6 rdl., 8 pattegrise, 1 rdl. 2 mk., 3 gl. gæs, 1 gase samt 4 unger, 1 rdl. 1 mk.

 

Løsørets samlede værdi var i alt 247 rdl. 1 mk. og 6 sk.

 

Endvidere havde boet penge til gode hos en lang række personer der på egnen, hovedsageligt beløb omkring 4-5 rdl. til gode hos ca. 12 personer.

 

Af større skyldnere kan nævnes Laurits Thomsen i Toustrup, der tilstaar iflg. Hans udstedte pantebrev (gældsbrev) skylder 40 rdl. i Danske Croner med påløbne renter andrager de nu 50 rdl. 2 mk., men der er afdraget herpå med 6 skpr. malt  = pr. tønde 1 rdl. 1 mk. og 5 sk. Gælden er omregnet i Rigsdaler 32 rdl. 4 mk. og 8 sk.

 

Peder Toersen i Toustrup tilstaar at restere 3 års bondeskyld af hans påboende ½ gaard sst., 3 års i stedet for den årlige søgende 1 td. rug bliver ved den sædvanlige afgift 4 skpr. byg og 4 skpr. havre, byg i 3 år beløber sig til 12 skaar, hvilket han straks her i boet in natura leverer, hvorimod samme sterfbo føres til indtægt a skpr. byg a 1 rdl. 1 mk., 1 skp. havre 8 sk. = 1 rdl.

 

En anden endnu større skyldner er Laurits Poulsen i Toustrup Mølle, der i den anledning har kontrakt med den sal. mand desangående. Dens hovedpunkt lyder:

Restancen, som Laurits Poulsen til denne tid haver pådraget sig af den halve part i Toustrup Mølle og halve selvejergaard med tilhørende hus i Toustrup, mig Laurits Nielsen tilhørende, er vurderet til 28 tdr. mel, som til næstkomm. 1ste maj skal betales til Laurits Nielsen i hans hus Lille Mølle med rede penge efter 1730 års capitals takst = 4 tdr. mel og efter hver af de følgende 6 åringers capital takster ligeledes 4 tdr., som gør bemeldte 28 tdr., hvorved al ting imellem os til fornævnte tid skal have sin rigtighed, undtagen den capital 166 rdl. 2 mk., som Laurits Poulsen efter obligation af 8. april 1733 til Laurits Nielsen er skyldig, som ikke vedkommer denne kontrakt, alene, at der nu er aftalt, at de forfaldne renter til førstkommende 1ste maj ligeledes betales.

For det andet bemeldte halvpart Selvejergaard, som Peder Toersen beboer, tillige med de to på gaardens grund staaende huse, nemlig det ved brønden og det saakaldte Rytterhus, beholder jeg, Laurits Nielsen selv og nyder den leje, afgift og rettigheder, som beboerne deraf bør svare og betale uden at jeg Laurits Poulsen mig derved i nogen måde må befatte, derimod nyder og bruger jeg Laurits Poulsen den anden halve gaard-pant og det ene ved vester byled stående hus, så at hver af os på denne måde efterdags er sin ejende part af gård og huse med dertil liggende Herlighed og Rettighed rådig.

 

Post 3 siger, at Toustrup Mølle, Laurits Nielsen tilhørende, overlades Laurits Poulsen og hustru til brug og besiddelse for livstid imod en aarlig afgift af 6 tdr. mel eller penge herfor efter kapitaltakst.

Kontrakten, der er dateret Høver 1ste april 1737, er medbeseglet af monsr. Niels Schielde, amtmand Trappauds fuldmægtig på Søbygaard samt Ole Sørensen Back i Laurbjerg og Jens Poulsen i Lille Mølle (Klejtrup sogn). Laurits Poulsens gældsbrev til hans kiære svoger Laurits Nielsen i Røde Mølle på de lånte 166 rdl. 2 mk. er dateret Toustrup Mølle 8. april 1733.

 

I boet efter afdøde Laurits Nielsen, møller, er der et endnu større værdipapir, nemlig en obligation dateret Velling den 14. april 1730 og udstedt af den fra Dansk Biografisk Leksikon biograferede fabrikant Palle Møller i samme by, der af ”hans kjære svoger” Laurits Nielsen i Røde Mølle har lånt 400 rdl.(slettedaler) (2/3 værdi af en rigsdaler), der skal forrentes med 5 % p.a. Disse forfalder prompte i årene 1731, 1732, 1733 og den 12. juli 1734 får den en påtegning i Dollerup, hvori står, at Laurits Nielsen efter begæring af hovedstolen + renter har fået 233 rdl. 2 mk. af Palle Møller. Den nedskrives herefter til i alt pålydende 423 rdl. 2 mk. Senere den 7. april 1739 ses der igen at være sket forhøjelse af hovedstolen, da Palle Møllers ”højtærede Ven” Laurits Nielsen i Lille Mølle har forstrakt ham med 40 rdl. og 4. mk. ved nærværelse sidstnævnte sted, altså et pålydende på 463 rdl., renterne er betalt til 1740.

I forbindelse med skiftets afholdelse indbetaler Palle Møller 104 rdl. og 1 sk. af gælden.

 

Efter udsættelse bliver forretningen i boet genoptaget den 2. dcember 1740 i overværelse af enken med lavværge Hr. P. Fabich i Gjern, afdødes søn Peder Laursen i Røde Mølle og svigersøn N. Jespersen i Voer Mølle samt skifterettens betjente…

 

Først blev afdødes svoger Laurits Poulsen i Toustrup Mølle påberåbt at fremkomme med midler til afregning imellem ham og boet, men siden det slog fejl på grund af Laurits Poulsens påkommende ”svaghed” og udebliven, blev berigtigelse af mellemværendet midlertidigt udsat og henlagt. I forbindelse hermed blev fremlagt 4 synsmænds taksation og vurdering af tilstanden i Toustrup Mølle og i selvejergården samme sted, dateret 30. november 1740, og da syns- og taksationsmændene øjensynligt var påvirket til ikke at ”taksere for højt” og konkluderede, at da hverken til møllen eller det halve gaardseje var skov i nogen måde, og møllen er liden og fattig i måling med vand og andet: altså kan vi ingenlunde taksere den halve mølle og halve gaardseje højere end 80 rdl. og begrundet med, at ejeren til enhver tid skal holde disse ejendomme ved lige, som det hedder, og hvad nok heller ikke var urimeligt at regne for en medvurderings omstændighed.

Det hele virker som bestilt arbejde, da man i det efterfølgende læser, at sønnen Peder Laursen og svigersønnen Niels Jespersen med hensyn til vurderingen ville betænke sig eller om de ville kræve flere mænd til samme ejendommes eftersyn, der dog overdrog deres herskabs fuldmægtig til at afgøre, om det her i syn og taksation skulle være det forblivende, og hvad der i skifterettens øjne var lig med, at de skikkede sig tilfreds med nævnte taksation og urdering.

 

Herefter blev i skifteretten fremlagt en skrivelse fra amtmanden i Silkeborg, Woyda, der kræver 4 rdl. for sin rejseudgift og umage for på Laurits Nielsens vegne at varetage hans salig fader Niels Jensen Møller i Toustrup Mølle hans værgemål for Niels Backs enke i Laurbjerg på skiftet efter sidstnævnte mand, men af dette krav blev kun de 3 rdl. bevilget udbetalt.

 

Efter lang tids udsættelse samledes man den 12. marts 1742 atter i boet efter afdøde Laurits Nielsen (Møller) for at komme til endelighed med boopgørelsen, skiftet og delingen imellem arvingerne og her oplystes bl.a., at enken Mette Poulsdatter siden sidst har ægtet hendes tiltagne lavværge Peder Pedersen fra Farre.

 

Én af boets skyldnere, Laurits Thomsen fra Toustrup Mølle, var mødt op og forklarede efter forudgående indkaldelse desangående, at han kun var 200 slettedaler og 2 års landgilde medskyldig af møllen (efterdi) forklarede han, når disse penge være betalt ville han være ejer af Toustrup Mølle og gården i samme by, efterdi den halve mølle ikkuns var pantsat for de 200 daler han lånte at indløse møllen med, og den bemeldte landgilde at betragte som renter af pengene. Enken og øvrige arvinger gjorde imidlertid krav på de ifølge kontrakten mellem afdøde Laurits Nielsen og skyldneren bestemte 240 rdl. og 5 mk. minus 41 rdl. og 1 mk., han i mellemtiden har betalt plus 86 rdl. (der er 3 års landgilde af Toustrup Mølle) altså i alt skyldig 285 rdl. 3 mk. og 8 sk.

Arvingerne med formyndere enedes dog om for at komme til endelighed med skiftet at reducere Laurits Poulsens gæld til boet til blot 200 rdl., og at selvejergaarden med huse i Toustrup skal overlades ham for 133 rdl. 2 mk.

 

Herefter kunne man foretage en opgørelse i boet, der gav en samlet indtægt på 1206 rdl. 4 mk. og 13 sk. + uvisse tilgodehavender på 34 rdl. 2 mk.

Til gengæld var der en række gældsposter, således møllens istandsættelse på i alt 199 rdl. 5 mk. og 8 sk. Stuehus og andre bygningers istandsættelse + en smule løsgæld androg 224 rdl. 3 mk. og 8 sk., og gælden kom op på i alt 424 rdl. 3 mk. og 6 sk.

 

Men så fandt man i boet en skrivelse fra den sal. mand, dateret 12 september 1740, altså umiddelbart før han død, hvorefter der forlods var udbetalt store beløb og kostbarheder til hans børn og arvinger.

Den af den sal. Mand efterladte skrivelse lyder således:

 

Anno 1740 d. 12. Sept. haver ieg Laurits Nielsen, nu boende i Skanderup Mølle, og eftersom ieg er syg og skrøbelig og formedelst Dødeligheds Skyld, haver ieg i levende Live ladet optegne udi 4 Mænds Nærværelse, hvad som mine Børn bekommet haver, nemlig som følger:

 

Først skaffet ieg Røde Mølle til min Søn Peder Lauritsen i god forsvarlig Stand med sin fulde besætning, levende og dødt, bestaaende af Sølv, Kobber, Messing og Tin, Seng og Sengeklæder, Ind- og Udboe, Udekorn …. 150 Rdl.

Da ieg fæstet Røde Mølle til min Søn Peder Lauritsen, gav ieg til indfæstning 100 Rdl. og 1 Sølvkande til en værdi af 52 Rdl. Desforuden bekom min kiære Søn Peder Lauritsen i rede Penge 443 Rdl. og 2 mk.

 

Ligeledes haver min kiære Svoger Sr. Erich Lauritsen, Tingskriver i Hadbjerg bekommet 2de Fløjlsbroeseletter med Guldplader og Guldspænder udi, som var mig pantsat fra en goed Ven i Aarhus for 20 Rdl., som virkelig har given min Kone i Fæstensgave førend vi hafde Trolovelse eller Bryllup, men da han det saa hart begierendes, tillod ieg ham og det med Condition, at han betaler til min Kone de udlovede 20 Rdl.

 

Nock laante Penge i Randers mig var tilstaaendes, bekom begge mine Børn 300 Rdl.

Af Palle Møllers Penge bekom de begge 233 Rdl. 2 mk.

 

Der foruden gav ieg min kiære Datter Øllegaard Laursdatter til Udgivt og Udflyening, da hun kom i Ægteskab med Niels Jespersen i Voer Mølle rede Penge 200 Rdl.

Endvidere bekom min Datter imod Broderen en søsterlod af de 443 Rdl. 2 mk. Penge. 221 Rdl. 2 mk.

                      Er saa 1720 Rdl. 2 mk.

 

-----------

- Det ses heraf, at Laurits Nielsen var efter datidens forhold en hovedrig mand.

Marie Pedersdatter’s morfar var Laurs (ell. Laurits) Marcussen Hammer, der blev født 1680 i Norge. Han giftede sig 1710 i Hadbjerg kirke med Maren Pedersdatter (Skriver), der blev født omkr. 1680, antageligt i Hadbjerg. Laurs Marcussen Hammer døde, ifølge skiftet, i 1725 hvorefter Maren Pedersdatter giftede sig igen den 1. februar 1726 i Hadbjerg med sin første mands efterfølger i embedet: Erik Lauritsen.

Laurs Marcussen Hammer blev den 14. september 1708 kaldet til at være Herredsskriver for Houlbjerg-Galten Herreder.

 

Frisenvold Gods Skifteuddrag 1719-1734:

Nr. 34, 130, 9. marts 1725, Hadbjerg  
Herredsfoged Laurs Marcussen Hammer, død  
Maren Pedersdatter, enke  
Deres barn:  
Anne Laursdatter  
Lavværge Hans Rosborg på Haraldslund

 

”Den 9. marts 1725 var der Skifte efter afgangne Herredsskriver Laurs Marcussen Hammer i Houlbjerg-Galten Herreders Distrikt, der efterlader sig enken Maren Pedersdatter samt en eneste Datter Anne Laursdatter Hammer. Enken antog til Lavværge Sr. Hans Rosborg paa Haraldslund og for datteren antoges til Formynder Birkedommer i Frisenvolds Birk Sr. Amdi Bang.”

- Af værdier i boet kan nævnes: 1 skrivekontormøbel af Eg med 21 Skuffer, afdødes Bibliotek indeholdt ca. 50 bøger, der specificeres, og endvidere 2 kaarder, den ene med Sølvbeslag. Boets værdi var på 206 Rdl. og efter fradrag af gælden, var til rest til deling 15 Rdl.

Hvor Marie Pedersdatters farfar Laurits Nielsen fik et eftermæle som en trofast og ærlig mand tegnes der et noget andet billede af hans far (Marie Pedersdatters oldefar) Niels Jensen (ca. 1645-1733).

Efter 11 år i Tarskov Mølle kom Niels Jensen til Toustrup Mølle (også omtalt som Brønds Mølle) omkring 1668 hvor han gifter sig med Johanne Rasmusdatter (Hvass), datter af Rasmus Jensen (Hvass), selvejerbonde i Toustrup i Dallerup sogn.

 

Niels Jensen, Møller i Toustrup er nævnt i tingbogen tingdagen den 18. marts 1671 på Gern Herredsting. Han stævnes da i en sag om en Egestub i Toustrup skov i den ”Hauge” kaldet: Toustrup Brønd.

 

Den 26. marts 1671 bevidnes det på Herredstinget, at Niels Jensen i Brønds Mølle i Toustrup sammen med Anders Madsen sst. Mandagen forud var inde at tage syn over den faldne og sårede Joen Knudsen, selvejerbonde og Delefoged i Toustrup, der havde ”blødige” slag i hoved og skuldre og beskylder Jens Sørensen i Dallerup som voldsmanden.

 

Den 30. maj 1674 på Gern Herredsting, Søren Madsen på Dustrupgaard får udstedt et vidne, gående ud på, at han ”gaft last och Clage ofver” Niels Jensen, møller i Toustrup Mølle, fordi han i dag for fjorten dage siden var gået ind i Søren Madsens hus, kaldet ”Lykkehuset”, og der overfalden Niels Hansens kone Karen Jensdatter med ”onde Ord, Trusler och Undsigelse och truet hende med en Økse, han hafde i sin Haand til at hun maatte lukke sine Kister og Skrin op for ham” – som det så dramatisk berettes. Han begrundede sin voldsomme fremfærd med hans stærke mistanke om, at Niels Hansen og Karen Jensdatter hans bikube og nogen ”Garn hafde taget”.

Sagen kommer Søren Madsen fra Oustrupgaard for øre, og som gårdens ejer og værge for fæstefolkene stævner han den brøsige Niels Jensen, som senere på herredsdagen må bide i det sure æble og undskylde og betale erstatning.

 

I året 1679 fremføres der igen en sag på Gern Herredsting, der bestyrker, at Niels Jensen, møller i Toustrup, havde et hidsigt og opbrusende temperament. På tingdagen den 13. september fremstår Peder Rasmussen i Toustrup og beskylder Niels Jensen Møller for i ophidset tilstand at have kastet en økse eller spade og derved havde ramt Peder Laasbys hesteplag så den fik et dybt sår hen over boven.

 

Selvejeres adkomster ved salget af Skanderborg Ryttergods.
Reg 1:
Et Tingsvidne Skøde af 30te Mai 1694: som iblandt andet angår Selv Ejer gården med tilliggende Gade Hus i Toustrup, hvilken på Proviants Forvalter Weiersløvs vegne Skiødes til Niels Jensen i Toustrup Mølle og hans Broder.
Sag 1:
Mathias Friis Herritz foget, Olluf Hansen Bramdrop skriver. Gør Vitterligt at året efter Guds Byrd 1694 Onsdagen den 30te May. På forrige ting sig for Rettens Præsenteret Ærlig og vedlagte Mand Niels Jensen Møller i Toustrup Mølle, På Egne samt Broder Peder Jensen i Esløf Mølle hans vegne, Som Lovlig varslet og fik Et fuld tings vidne af Otte trofaste Dannemænd, der Samstemmende vidnede På deris gode tro og Rette Sandhed det De samme dag På fornævnte Sandelig så og hørte, at for tings dom stod for Emde Niels Jensen Møller af Toustrup Mølle og På Egne og Bemeldte Broders vegne i Retten fremlagde En forhvervet dom Angående Lovbud udstedt af Retten d 11 April 94. På den selvejer Gård og Gade hus I Toustrup med den tilliggende Brønds Mølle, som ellers kaldes Toustrup Mølle. Efter hvilken han På Egne og Broders vegne for samme at havde Budet sølv og Penge.
Der På for Retten fremstod vel agtede Mand Jens Nielsen af Søballe, fuldmægtige af Lods Ejeren Kongl: Majestæt Proviants forvalter Ædle Sr. Christian Weiersløf af Aarhus , som efter foregående sluttede Køb med Niels Jensen Møller, efter der om Købe Breves udvisning som blev læst og påskrevet, nu tilstod og efter fuldmagtens Indhold skødede, Solgte etc. den bemeldte selvejer gård gade hus og mølle med alt dets tilliggende. fra for Ermte Christen Weirsløf til Ermd. Niels Jensen Møller Samt Broder Peder Jens Møller og begge deris Hustruer Johanne Rasmusdatter og Johanne Jensdatter. Og kiendes C. W. ingen ydermere Lod, deel eller Rettighed til samme, Såsom de han den Sidste skilling med den første, Rigtig har Erlagt og Betalt. Actum ut Supra.

 

Gjern Herreds Tingbog og Aarhus Stifts årbog 1918 side 36-43:
30. maj 1708 - indgår en klage til Cancelliraad, Amtmand over Dronningborg, Mariager og Silkeborg amter, Hans Nansen. En klage over herredsfogeden i Gjern herred, Claus Jessen, for embedsførelse.
Klagens punkt 4.
At den sætterfoged af navn Niels Jensen Møller i Toustrup Mølle der mangfoldige gange har beklædt retten, hverken kan læse eller skrive skrift.
Under vidneafhøring af Niels Jensen, der mangfoldige gange i de senere år har været Dommer, må han vedgå, at punkt 4 er rigtig: han kan hverken læse eller skrive.
Ved mange domsafsigelser har han rådført sig med andre, som har bedre forstand.
Det ser ud til at til, at Niels Jensen nærmest har været et lydigt redskab i Claus Jessens hånd og ofte brugt Niels Jensen som dommer i sager, hvor han selv helst vilde være fri for at dømme. (I øvrigt fremgår det også af tingbogen at Claus Jessen gik meget på jagt med flintebøssen).
Niels Jensen anfører at alle de domme han har afsagt er opsat og konciperet af Claus Jessen.
Mølleren skal dertil have været så tarvelig udrustet, at han ikke blot ikke har kunnet læse den dom, Claus Jessen har opsat for ham, men heller ikke kunnet forstå den, så Herredsskriveren har måttet læse og forklare den for ham.
1710 - Dommen i Højesteret:
Claus Jessen fradømmes embedet som Herredsfoged i Gjern herred, tilligemed en bøde på 892 Rigsdaler og omkostninger til amtmanden på 250 Rigsdaler.
Herredsskriveren får sin afsked samtidig.

Epilog:
1711 - bekendtgør Claus Jessen gennem tinget, at han vil bortsælge sin gård med tilliggende, boskab, løsøre samt kvæg, bæster, plove, harver o.s.v. - alt hvad han ejer og har, undtagen konen og børnene.

Dallerup kirkebog:
11. januar 1733 - begravet Niels Jensen af Toustrup mølle.

1740 - Ved skiftet efter sønnen, Laurids Nielsen, nævnes Niels Jensen i Tovstrup Mølle.